Om Fintra

Om Fintra — vores mission og værdier

Fintra åbner døren til boligfinansiering - også for dig, banken har sagt nej til.

Vi gør drømmen om et hjem og fast ejendom enkelt for danske boligejere. I stedet for at du selv skal kontakte den ene finansieringspartner efter den anden, ser vi på din sag og sender den til den partner, der bedst kan hjælpe med lige netop din situation. Det eneste du skal gøre, er at udfylde vores ansøgning.

Philip Engelbrecht, stifter af Fintra

Philip Engelbrecht

Stifter & adm. direktør

“Jeg startede Fintra, fordi jeg så alt for mange få et blankt nej i banken, ikke fordi de ikke kunne betale et lån, men fordi de ikke passede ind i bankens standardkasse. Selvstændige, folk tæt på pension, unge førstegangskøbere, familier med en lidt skæv økonomi. Fintra er bygget til at åbne den dør igen: samle et netværk af långivere, der ser på din sag med friske øjne, og gøre hele processen enkel, hurtig og digital.”

Den vigtigste erfaring har jeg ikke fra et CV

Jeg har selv fået nej i banken til et boligkøb, der gav god økonomisk mening, det var billigere for mig at eje end at blive boende til leje. Og jeg har mærket, hvor tungt det kan være at danse med banken, når man vil købe sin første ejendom - enten privat, til virksomheden, eller til udlejning. Jeg kender følelsen fra alle sider af bordet.

Min tid i finansverdenen

  • Investeringer for privatkunder i Luxembourg
  • Privat- og erhvervskunder i en større dansk bank
  • Opvokset med ejendomshandler i familien - både privat og erhverv

Uanset om det er drømmeboligen eller den rette ejendom til din virksomhed, så forstår vi dig. Det er hele årsagen til, at Fintra eksisterer.

Har du spørgsmål, så skriv direkte til os på kontakt@fintra.dk.

Helt ærligt: sådan fungerer Fintra

Du betaler aldrig. Fintra er ikke en bank, og vi ejer ingen lån. Du betaler os ikke en krone. vores partnere betaler os et honorar, når dit lån bliver udbetalt.

Sådan tjener vi penge, uden skjult dagsorden. Fintra er ikke en uafhængig formidler: vi får honorar fra vores partnere, og størrelsen aftales individuelt med hver enkelt. Vi sender din sag til den partner, vi vurderer bedst kan finansiere netop din type sag, ud fra sagstype, beløb og område.

Du bestemmer

Vi matcher, du bestemmer. Vi skubber dig ikke mod et bestemt produkt. Vi bringer dig i kontakt med den rette partner, og der skrives ingen kontrakt uden din accept. Du kan altid ringe eller skrive til os, vi er her for at hjælpe dig.

Du er aldrig låst. Kan den første partner ikke hjælpe, finder vi en anden. Du kan altid sige nej, hente dine data eller slette din profil.

Dansk og GDPR-sikkert

Dine data ligger på europæiske servere, krypteres undervejs og deles kun med din accept - og kun med den partner, din sag sendes til.